Sony A6000 med til konfirmation | Portræt

For en uge siden havde jeg mit Sony A6000 kamera med til Nuca’s konfirmation på Frederiksberg og skulle lige teste det lidt mere.

 

Med som gæst

Jeg var inviteret som gæst og det var slet ikke meningen at jeg skulle tage billeder. Jeg kunne dog ikke lade være med at tage mit “lille” Sony A6000 kamera med.

Som jeg tidligere har givet udtryk for er jeg ikke helt tilfreds med kameraets kvalitet, men da det konstant bliver rost til skyerne, tænker jeg at det må være mig, som har svært ved, at vende mig til noget andet end mine Nikons og ikke selve Sony A6000 kameraet. Derfor fik det endnu engang muligheden for at vise dets værd.

Samtidig tænkte jeg at jeg som en lille ekstra gave kunne give Nuca en lille fotosession og ikke mindst overraske hendes mor med nogle (forhåbentlig) gode billeder. Det var som sagt ikke planlagt og vi havde kun lige 10 minutter til at få taget lidt billeder, da det jo var en overraskelse og hendes mor og gæsterne ikke skulle lægge mærke til at vi var væk.

 

Gjorde det ok, men ikke overbevisende

Jeg er stadig ikke helt tilfreds, men har faktisk måske fundet fejl 40’eren her i løbet af ugen. Så nu skal jeg testes noget mere inden jeg beslutter om det er et kamera, som jeg vil beholde.

Men under alle omstændigheder fik vi taget nogle billeder og jeg fik udvalgt dem som jeg bedst kunne bruge hvorefter de har fået en tur i Lightroom og Photoshop.

Og nu glæder jeg mig til at give dem til Nuca og hendes mor!

Endnu engang tillykke med konfirmationen til Nuca!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *