Børneportrætter – On Location | Portræt

Børneportrætter – On Location

For nogle uger siden var jeg ude og gå en tur sammen med Sara på 5 år og hendes far, Jakob. Formålet var at tage nogle gode billeder af Sara, men på en sjov og hyggelig måde.

Generelt er det min overbevisning, at man får de bedste billeder af børn, når de ikke specielt tænker over der bliver taget billeder eller hvis det i hvert fald gøres på en sjov måde. Derfor vil jeg i den kommende tid hovedsagelig tage børneportrætter i deres vante omgivelser, hvilket kan være hjemme, på legepladsen eller et andet hyggeligt sted

302-16-0008-Edit

Mange muligheder på en lokation

Vi mødtes ved Aldershvile Slotsruin i Bagsværd, hvor jeg har været utallige gange i forbindelse med diverse bryllupsfotograferinger og portrætopgaver. Her er der flotte træer, skov og natur, bådebroer, en lille sø med flotte broer henover og ikke mindst selve slotsruinen.

302-16-0037-Edit

Vi gik en lille tur og…

…snakkede, hyggede, grinede, fandt grene og andre interessante ting og sager samt talte om at fodre ænderne alt i mens jeg fik taget en masse forskellige billeder uden den store planlægning og arrangering, som hurtigt kan gøre det hele lidt mere anstrengt og kedeligt, hvor ungerne hurtigt ikke gider mere.

302-16-0030-Edit

Redigeringen giver lige lidt ekstra

Billedredigering kan gøre underværker for dine billeder. Man skal have det bedst mulige udgangspunkt ud af kameraet, men det er jo ikke altid at vejret og dermed lyset arter sig som ønsket. Måske har man ikke tid til at få taget sine billeder på det mest optimale tidspunkt på dagen og der kan være mange andre ting. Dette shoot var også en test for netop dette. Solen var lidt for højt på himlen og vi legede med modlys og meget andet. Og så skulle jeg have mest muligt ud af billederne via min nyerhvervede viden indenfor billedredigering.

302-16-0015-Edit

 

302-16-0013-Edit
Børneportrætter On Location

Har du eller kender du nogen som gerne vil have fotograferet deres unger på en lidt anderledes måde, så kontakt mig for et godt tilbud. Om I foretrækker den mere naturlige redigering eller hvor jeg giver den hele armen finder vi ud af, når vi mødes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *