Koncert

Kunne I høre Nik & Jay i Tivoli?

Jeg havde den lidt blandede fornøjelse at fotografere til årets sidste fredagsrock i Tivoli. Havde set frem til at tage billeder af dem, selvom man som koncertfotograf kun må tage billeder til de første tre numre, hvor artisterne ikke rigtig er varmet op og det store sceneshow først er ved at blive opbygget. Men sådan er vilkårene. Elsker at tage koncertbilleder alligevel med alt det fede lys og den store udfordring der er i at fange de fede øjeblikke.

Som regel bliver jeg og nyder musikken, hvis muligheden er der, men denne gang blev jeg frygtelig skuffet, som tusindvis af andre. Ikke på grund af Nik & Jay, men den helt forfærdelige lyd i Tivoli eller snarere mangel på samme. Jeg har efterhånden dækket mange koncerter i Tivoli og altid synes det var ok. Denne gang kunne man knap nok høre, hvilken sang de var i gang med og det var uanset hvor man stod.

 

Bedre på afstand

Jeg gik tidligt, som mange andre, og da jeg hentede bilen, som holdt ved politigården kunne jeg hører 4-5 unge fyre på cykel snakke om at lyden faktisk var bedre dernede fremfor inde i Tivoli, som jeg også selv havde konstateret. Det viste sig, at Tivoli havde skruet op de sidste numre af koncerten formentlig fordi det havde væltet ind med klager på blandt andet deres Facebook side.

 

Skulle gerne blive bedre fra 2018

Der har heldigvis været en del snak efterfølgende og det lader til at Tivoli fremover får tilladelse til at skrue højere op. Det håber vi så sker og så må vi håbe at folk, som har valgt at bosætte sig ved siden af en forlystelsespark med over 170 år på bagen, kan leve med det i knap to timer hver fredag hen over sommeren.

 

Se alle mine billeder fra koncerten ved at klikke her


Boesen Photography & Design også kendt som boesenfoto.dk har eksisteret siden år 2000 og tilbyder at påtage sig stort set alle former for fotoopgaver heriblandt bryllupsfotografering, portræt og modelfotos af både børn, voksne og familier, sport og eventfoto samt decideret firmaopgaver.
Boesenfoto.dk drives af Michael Barrett Boesen, der også arbejder som grafiker og fotograf for et forlag i Glostrup.
Se og læs mere på www.boesenfoto.dk og se et udvalg af opgaver på www.boesenfoto.pixieset.com

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *